Plantbased Partnerships
Kom med på inspirationstur til de vigtigste markeder for plantebaserede fødevarer. En tur der henvender sig til alle fødevareinteressenter, og er særligt relevant for plantebaserede virksomheder med eksportambitioner og -erfaring.
Tyskland, 26.-28. april 2023
Benelux-lande, 14.-15. september 2023
Det europæiske marked for plantebaserede fødevarer er vokset eksponentielt henover de sidste par år, og eksportpotentialet er ikke til at tage fejl af!
I Tyskland har man fra politisk side sat plantebaserede fødevarer højt på agendaen, og tyskerne spiser plantebaseret som aldrig før. I dag er hele 11,4% af de tyske forbrugere vegetarer eller veganere, og Tyskland tager med disse tal pladsen som både det største og hurtigst voksende europæiske marked for plantebaserede fødevarer – og det betyder store eksportmuligheder for danske producenter af plantebaserede fødevarer.
Få indblik og kontakter i det plantebaserede marked i Tyskland, når vi den 26. - 28. april 2023 tager på inspirationstur til Baden-Württemberg, for at mødes med markedsførende tyske producenter, innovative food-start-ups, tyske forgangsbutikker, og får mulighed for at få feedback fra relevante beslutningstagere på området.
Benelux-landene har en lang tradition for produktion af vegetariske og veganske fødevarer. Holland har det største forbrug af plantebaserede kødalternativer i Europa og Belgien har det 3. største forbrug i Europa. Begge markeder oplever forsat stigende afsætningen af plantebaserede fødevarer, og der investeres massivt i nye fødevarekoncepter i detailsektoren.
Den 14.-15. september 2023 går turen til Benelux (Belgien og Nederlandene). Få på turen inspiration fra 2 af de mest innovative markeder i Europa for plantebaserede fødevarer og indblik i både markedspotentiale og nye fødevaretendenser.
Deltagergebyret er på 3.500 dkk pr. inspirationstur. Beløbet dækker bustransport under turen, og kost og logi (2 overnatninger) for alle dage. Udgift til flybillet er for egen regning. Tilmeld jer senest 30. marts til turen til Tyskland på mail til Tanja Asmussen på [email protected]. Tilmeldingen er bindende. Læs mere og se hele programmet her.
Partnerskabsprojektet ”Export of plant-based food and beverages to markets in DACH and Benelux” er et tæt samarbejde mellem Trade Council Berlin, Trade Council Brussels, Food Nation, Landbrug & Fødevarer og Plantebranchen. Projektet er en del af et eksportforløb for plante-baserede virksomheder, der ønsker sparring til øget salg i Benelux og Tyskland.