Det tyske uddannelsessystem

Delstaternes styring af det kulturelle, herunder uddannelsesområdet, er fastlagt i den tyske grundlov; forbundsstaten har dog på de videregående uddannelsers område – via Hochschulrahmengesetz – fået en vis uddannelsespolitisk kompetence.

På erhvervsuddannelserne er delstaterne som ejere af erhvervsskolerne direkte involveret i udformningen af uddannelserne. Erhvervsuddannelserne er opbygget som et vekseluddannelses system, hvor eleven skifter mellem skoleophold og ophold i en virksomhed. Delstaterne udøver gennem opstilling af rammebetingelserne for erhvervsuddannelserne i virksomhederne også her indirekte indflydelse. Kontrollen af virksomhedsuddannelsen i vekseluddannelses systemet ligger hos handelskamrene (godkendelse af virksomheder, udpegning af censorer, løsning af tvister); arbejdsgiverorganisationerne og -forbundene har indflydelse på formuleringen af uddannelsesindhold og udvikling af bekendtgørelser gennem forskellige udvalg på delstats- og forbundsniveau. 

DET ALMENE SKOLEVÆSEN
Opbygningen af det almene skolevæsen er anderledes opbygget i Tyskland end i Danmark. Nedenunder er givet nogle eksempler på hvordan det almene skolevæsen er opbygget i enkelte tyske delstater. Det almene skolevæsen kan variere mellem delstaterne, og derfor er det nødvendigt at undersøge systemet i den givne delstat.

Grundskolen - Skolepligten begynder fra 6 års alderen. Grundskolen er pligt for alle og den varer i reglen 4 år (1.- 4. klasse); i Berlin består grundskolen af 6 år.

Sekundærtrin II

Ved begyndelsen af 5. klasse går børnene over i: Hauptschule (fri mellem), realskole (eksisterer ikke alle steder) eller gymnasium. Placering på de enkelte skoleformer afhænger af opnåede resultater. I de fleste delstater er den almene skolepligt 9 år – i Berlin, Brandenburg, Bremen og Nordrhein-Westfalen er skolepligten 10 år.

Hauptschule (fri mellem) varer normalt 5 år (fra 5. til 9. klasse – i nogle delstater ind til 10 klasse). Hauptschule giver for mange adgang til erhvervsuddannelser.

Realskole varer normalt 6 år (fra 5.-10. klasse). Er afskaffet i Berlin og erstattet af en almen sekundær skole.

Gymnasiet er den eneste skoleform, som rækker over såvel sekundærtrin I og II. Gymnasiet varer normalt 8 år (fra 5.-12. klasse). De sidste 3 (2) år er en overbygning, som fører til studentereksamen og adgang til en videregående uddannelse.

Enhedsskoler (Gesamtschulen) giver undervisning fra 5.-10. klassetrin, eller fra 7.-10. klassetrin. Enhedsskolen rummer børn fra fri mellem, realskole og gymnasium, som får mulighed for at gå på sekundærtrin II i gymnasiet, hvis kvalifikationerne rækker. I nogle delstater er enhedsskolen "normalskolen", mens den i andre kun foregår som forsøg.

Specialskoler for handicappede findes i alle delstater, og på alle niveauer med principielt de samme muligheder for at aflægge eksamen.

Sekundærtrin II
De gymnasiale sidste 2 eller 3 år (Oberstufe), som fører frem til en studentereksamen, er placeret her.

Erhvervsuddannelse (Berufsbildung)
Lærlingeuddannelse (Duales System) er en vekseluddannelse, hvor en del af uddannelsen foregår på en erhvervsskole (2 dage om ugen), og resten af uddannelsen i en virksomhed. Vekseluddannelser findes i stort set alle brancher, og mange unge påbegynder en erhvervsuddannelse lige efter Haupt-, Realschule eller gymnasiet. De unge underskriver en kontrakt, som forpligter arbejdsgiveren til at give den unge en uddannelse inden for faget; uddannelserne varer normalt 3-3 ½ år. Ved afslutningen skal den unge aflægge en prøve, som kontrolleres af Kamrene. Certifikatet/ uddannelsesbeviset, som den unge får, er anerkendt i erhvervslivet. Den unge får løn under uddannelsen.

Erhvervsopbygningsskole (Berufsausbauschule)
er indrettet til personer, som vil aflægge eller forbedre en realeksamen. Skolerne, som tilbyder såvel fuldtids- som deltidsundervisning, underviser i almene og erhvervsrettede fag.

Erhvervsfagskoler (Berufsfachschulen) tilbyder fuldtidsundervisning af mindst 1 års varighed.

DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Universiteter
Forudsætning for studie på et universitet eller en ligestillet videregående højskole (handel/teknisk) er en almen eller fagrelateret berettigelse til studier, som normalt kan erhverves med studentereksamen. De fleste studier er normeret til 4 år, men den faktiske studietid ligger i gennemsnit på 6 år. De tyske universiteter er ved at omlægge deres studieprogrammer efter bachelor/master-modellen.

Kunsthøjskoler (Kunsthochschulen)
findes for billedkunst, musik, film og fjernsyn; optagelse på højskolerne er ofte betinget af særlige evner inden for området, der testes ved en optagelsesprøve.

Faghøjskoler (Fachhochschulen)
Studieopbygningen på faghøjskolerne adskiller sig fra universiteterne ved en større anvendelses- og praksisorientering. Den normerede studietid er kortere, min. 3 år, men alt efter antal praktiske semestre kan studiet også vare 4 år.

Fagskoler (Fachschulen)
formidler videregående erhvervsrettet faguddannelse. Programmer på disse skoler varer normalt 1 år på fuld tid og længere på deltid.

Erhvervsakademier (Berufsakademien)
Der findes i en række delstater bl.a. SchAleswig-Holstein og Baden-Württemberg. Nogle af akademierne er offentligt støttede – andre private. Akademierne formidler uddannelse af 3-4 års varighed vekslende mellem teori og praktik i virksomheder inden for såvel merkantile som tekniske områder.

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

Voksen- og efteruddannelse i Tyskland har to mål, dels at fastholde og udvikle den opnåede erhvervsmæssige kvalifikation på bl.a. det teknologiske - og arbejdsorganisatoriske område, og dels at sikre muligheden for erhvervsmæssig karriere.

Virksomhederne er de vigtigste ansvarlige udbydere af erhvervsmæssig efteruddannelse; kun på få områder er staten engageret i efteruddannelse – især på efteruddannelsesområdet for ledige. Udbud af efteruddannelseskurser foregår på et frit marked med få offentlige udbydere; normalt er det private udbydere f.eks. Kamre, forbund og private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kurser på markedsvilkår.

Ved siden af den erhvervsmæssige efteruddannelse findes der også almen voksenuddannelse med offentlige tilskud. Udbydere er folkehøjskoler eller andre mindre udbydere.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til den enkelte uddannelsesinstitution i Tyskland eller det tyske undervisningsministerium (Bundesministerium für Bildung und Forschung)